Blog for ekspeditionen "Danish Cho Oyu 2006". Vi er fire danske gutter på vej til Tibet, hvor vi vil forsøge at nå toppen af verdens sjette højeste bjerg, Cho Oyu, på 8201 m. Vi vil løbende poste nyheder på bloggen, så alle kan følge med i dette store, danske eventyr.

mandag, august 28, 2006

Afgang!

Så er flyet lettet med kurs mod London - Bahrain - Kathmandu.
Pierres familie var med i lufthavnen for at vinke farvel mandag eftermiddag, og humøret var i top.



Her står de så; Pierre, Lee, Martin og Christian.

søndag, august 27, 2006

God tur

Kære alle fire,

Jeg er nu blevet oprettet på bloggen, så jeg kan update den undervejs på jeres spændende tur. Christian - eller hvem det nu bliver - sender bare en mail til mig via satellittelefonen, når der er tekniske problemer derude, og I ikke selv kan uploade. Jeg smider det online hurtigst muligt, så alle interesserede kan følge med på vej op - og ned!

Så er der ikke mange timer til starten på jeres store eventyr. Selv om min del af eventyret kun kommer til at udspille sig i korte telefonsamtaler og her foran computeren, så har jeg alligevel sommerfugle i maven og glæder mig ustyrligt til det hele. Også til eventyret er overstået - men sådan er det nok bare at være kæreste/kone til en bjergbestiger. Til gengæld ved jeg, at jeg får en glad kæreste hjem med nyt overskud og en helt særlig energi, som han kun får i bjergene.

Rigtig god tur alle fire,

Kh Ida