Blog for ekspeditionen "Danish Cho Oyu 2006". Vi er fire danske gutter på vej til Tibet, hvor vi vil forsøge at nå toppen af verdens sjette højeste bjerg, Cho Oyu, på 8201 m. Vi vil løbende poste nyheder på bloggen, så alle kan følge med i dette store, danske eventyr.

torsdag, september 07, 2006

Synet af Cho Oyu

Alle har det stadig godt trods hovedpinen, som både Pierre og Christian nu forsøger at dulme med Diamox. Snart rykker de videre mod Chinese Base Camp og derefter Advanced Base Camp (ABC) i 5700 meter. En detaljeret bestigningsplan ligger i øvrigt under august, arkiver. Satellittlf. er ikke sat op endnu, derfor manglen på billeder og mere udførlige posts fra drengene. Men så snart den er klar, skulle der være flere flotte billeder på vej, måske endog af Cho Oyu der nu er kommet til syne i det fjerne. Og det skulle vist være ret højt, lød meldingen fra Christian og Lee...

- Ida